Hans-Jakob Brandt vandt danmarksmesterskabet i slopestyle 2010.
Den 22-årige grønlænder, som via støtte fra Team Grønland, har kunnet træne med det norske landshold, var suveræn i freestylesportens kongedisciplin, og via to imponerende gennemløb satte han alle konkurrenterne til vægs i snowparken i den franske skisportsby Avoriaz.
- Efter to gange at være blevet nummer to, var det fedt endelig at vinde konkurrencen, lyder det fra en tilfreds Hans-Jakob Brandt.
Sidste års vinder, Dennis Hannesbo, var nærmeste udfordrer til Hans-Jakob Brandt, men nordjyden med base i USA, kunne, trods to sikre gennemløb, ikke hamle op dagens vinder.
En af forhåndsfavoritterne til DM-titlen, Rasmus Dalberg Jørgensen, kneb sig ind på tredjepladsen i tæt konkurrence med Daniel Duffau, der endte lige uden for podiet.
Hos kvinderne gik sejren for andet år i træk til Sofie Seier Helms, som vandt foran 16-årige Trine Dalberg Jørgensen.
Resultater fra slopestyle ved DM i freestyleski 2010:
Mænd.
1.Hans-Jakob Brandt
2.Dennis Hannesbo
3.Rasmus Dalberg Jørgensen
Kvinder:
1.Sofie Seier Helms
2.Trine Dalberg Jørgensen
3.Maja Casier
Junior, drenge:
1.Simon Knudsen
2.Kalle Theilmann
3.Thomas Trads

Masser af sol, burgere og god musik.

Hans Jakob Brandt - Dagens vinder i en rodeo 9 på første kicker

Dennis Hannesbo - Dagens nummer 2 i en switch 7 nosegrab

Rasmus Dalberg Jørgensen - Dagens nummer 3 i en switch 10 tailgrab.

Sejrspodiet!!

Daniel Duffau - Dagens nummer 4 i en imponerende stor double backflip.
Alle billeder Michael Gramtorp
