AVORIAZ SÆSONEN I GANG



Avoriaz.

Nu er sæsonen for alvor gået igang! Vi er startet i Avoriaz. Målet har været og bevæge os ud fra parken for at finde nogle linjer, klipper og bygge BC kickers, da det var en af disse ting vi manglede meget i sidste års film. Det er mig selv(Nikolaj Jungersen), Daniel Duffau, Rasmus DJ og Nikolaj Vang. Indtil videre er det ikke gået helt som håbet, først har vi haft en uge med dårligt vejr, men det har vi prøvet før, så mens vi ventede på solen, har drengene trænet i parken, så de lige kan få de sidste tricks på plads inden DM i uge 5. Mens de var i parken, har jeg brugt tiden på at finde spots, som vi kunne filme når vejret endelig blev godt nok. Selvom jeg har haft en hel sæson plus en halv her i Avo, er jeg blevet overrasket over, hvor mange muligheder der er, hvis man bare kigger godt nok efter.

Så i dag kom solen endelig, så den stod på film. Vi fandt nogle forskellige klipper og mine linjer og det gik udemærket, men det er noget helt andet end, hvad vi er vandt til fra parken. Alle ting tager dobbelt så lang tid, fordi man mange gange skal hike op til sin linje eller klippe. Og når de så endelig er kommet op, skal de finde den linje de havde planlagt, hvilket ikke er helt nemt, da det ser meget anderleds ud oppefra, plus vi har glemt vores walkie-talkier, så vi skal stå og råbe til hinanden.
Vi fik et par skud i kassen, men dagen sluttede desværre med at Rasmus ødelagde sin binding, da han skulle tage en pillow linje, heldigvis skete der ikke noget med Rasmus og hans ski skulle være klar til imorgen, hvor vi vil tage i kicker-heaven, hvis vejret bliver godt.

Vi er også gået igang med en ny videoblog, som kommer meget snart.

Nikolaj Jungersen

Rasmus Dj klar til at køre puder og Daniel helt op og køre
Rasmus Dj klar til at køre puder og Daniel helt op og køre

Daniel tager en klippe, rammer en sten så han ryger forover og laver frontflip til ryg.
Daniel tager en klippe, rammer en sten så han ryger forover og laver frontflip til ryg.

Rasmus prøver sig af med en pillow linje, desværre var det lidt sværere end han regnede med, og ødelagde desværre sin bindning.

Stay tune for flere eventyr fra Avoriaz!

You have no rights to add a new comment. May be you need to register on the site.